At vi alle sammen besidder en indre verden, som vi kalder sindet, er der ingen der betvivler. Den indre verden består blandt andet af vores følelser, behov, intentioner, forestillinger, drømme, ambitioner og forventninger.

Mentalisering handler om hvordan vi forholder os til den indre verden, vores egen og andres, på en måde der er åben, nysgerrig og kontinuerlig. Du kan forestille dig hvorfor dette er særligt vigtigt i et ægteskab, hvor man deler så meget af sit liv sammen. 

Mentalisering er derfor omdrejningspunktet for afsnit #26, hvor vi fortsætter serien  ’359°ægteskab’, om ægteskabets mange facetter. Vi taler om hvordan de bedste rammer for en god evne til at mentalisere er dybt afhængig af en tryg tilknytning til vores forældre. En evne vi tager videre med os, når vi selv danner familie.

Denne evne er nemlig bestemmende hvor gode vi er til at danne stærke bånd til vores elskede på. Men også at forstå og håndtere stærke følelser og reaktioner, hos os selv og andre.

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör AK. Innehållet i podden är skapat av AK och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.