I psykoterapiforskningen har vi brugt lang tid på at finde den bedste behandlingsform til den enkelte patient, men vi ved stadig meget lidt om, hvorvidt længden af behandlingen betyder noget. Sådan siger Sophie Juul, psykolog og ph.d.-studerende ved Psykoterapeutisk Center Stolpegård. I den nyeste udgave af vores podcast Videnskabens Veje, kan du komme med ind i maskinrummet ved udviklingen af Sophie Juuls ph.d.-studie. Et randomiseret klinisk forsøg hvor hun, sammen med seniorforsker Sebastian Simonsen og klinikere på Stolpegård, vil undersøge effekten af et specialudviklet kortere forløb med mentaliseringsbaseret terapi til patienter med borderline sammenlignet med den længerevarende standardbehandling. Studiet skal blandt andet undersøge, om patienterne får færre symptomer, mindre selvskade, bedre livskvalitet og højere funktionsniveau. Men måske kan det også være med til at give et fingerpeg om, hvilke patienter der kunne have gavn af en kortere og mere intensiv behandling. Sophie Juul håber, at studiet kan være en trædesten til en mere alsidig og individuel behandling til mennesker med borderline.

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Region Hovedstadens Psykiatri. Innehållet i podden är skapat av Region Hovedstadens Psykiatri och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.