For mange hænger EPO uløseligt sammen med dopingskandalerne i cykelsporten, der fra slutningen af 1990'erne fik mange af de allerstørste stjerner til at falde fra tinderne.Men EPO er også præstationsfremmende for vores hjerner. I den nyeste episode af podcasten Videnskabens Veje kan du blandt andet høre om et kommende forskningsprojekt, der gennem højdetræning vil undersøge, om hjernens naturlige EPO-produktion kan styrke de kognitive funktioner hos mennesker med affektive lidelser. Problemer med koncentration og hukommelse er et usynligt handicap, der kan have store omkostninger for de personlige relationer og spænde ben for studie- og arbejdsliv, fortæller gæst Kamilla Miskowiak, professor i kognitiv neuropsykiatri ved Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri.

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Region Hovedstadens Psykiatri. Innehållet i podden är skapat av Region Hovedstadens Psykiatri och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.