Kulissen - en podcast om Aarhus Teater

Kostumer er for øjet hvad lyd er for øret, når du går i teatret: de skal på en gang udfordre og spille sammen med forestillingen.

Kostumer er publikums introduktion til en karakter, for hvis klæder skaber folk er det også en vigtig ledetråd til at regne stykkets figurer ud.

Vi skal denne gang høre, hvordan et kostume bliver forvandlet fra tegning og frem til premiereaften. Vi skal høre hvad der sker med en skuespiller, første gang han trækker i sit kostume, og så finder vi ud af, hvor mange meter paillet-stof, der går på et orakel i en eventyrfortælling.

Det er skrædder og kostumier Lone Frikke og kostumedesigner Astrid Lynge Ottosen, der i dette afsnit fortæller om deres hjørne af teaterkulissen.

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Kulissen - en podcast om Aarhus Teater. Innehållet i podden är skapat av Kulissen - en podcast om Aarhus Teater och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.